Jesus er den samme i dag!
Jesus er den samme i dag
En dag i slutningen af okt. 2010, hvor jeg bad, oplevede jeg, at jeg skulle sende dette ord med et vidnesbyrd ind til den kristne avis Udfordringen.
Ordet var: Jesus er den samme i dag, og derfor er kristendommen også den samme i dag. - Også i Danmark.
Jeg skrev artiklen og sendte den ind til avisen, som nogle uger senere satte den i.
Her kan du læse artiklen, som var i Udfordringen d. 4. nov. ´10:
Denne artikel har også været bragt i den kristne avis Udfordringen.
Jesus er den samme i dag
Vores problem som danskere er tit, at når vi læser om de første kristne i Bibelen og om deres liv med Gud, så tænker vi, at sådan var det dengang, altså for 2000 år siden, men ikke i dag. Eller vi tænker, at sådan er det i Kina eller andre steder i verden, men ikke i lille Danmark.
Men nej, den Jesus vi læser om i Bibelen, er den samme i dag. Kristendommen er derfor også den samme i dag, som vi læser det. Også i Danmark. Det, jeg oplevede for kun få måneder siden, kunne næsten stå i Bibelen, hvis den ikke var skrevet færdig. Og det er den på sin vis ikke. På en måde fortsætter Apostlenes Gerninger i dag, fordi Gud er den samme som dengang.
En mærkelig fisk
For nogle måneder siden gav Gud mig en drøm. I drømmen stod jeg og fiskede. Så snart jeg kastede fiskesnøren ud i vandet, var der bid.
Jeg hev fisken op og stod med den i mine hænder. Det var en meget underlig fisk. Den havde sjove farver og andre former end de fisk, jeg kender. Jeg tænkte undrende: Sikke en mærkelig fisk.
Der kom et menneske forbi, så jeg vendte mig om og spurgte: Hvad er det for en mærkelig fisk? Han gav mig svaret, og jeg tænkte: ”Nåh, sådan en fisk” - uden at jeg i drømmen vidste, hvad han svarede.
Jeg lagde fisken ned og kastede igen fiskesnøren ud. Igen var der bid med det samme. Jeg hev fisken op, og også denne fisk var anderledes og havde sjove farver og former.
Jeg kastede fiskesnøren ud påny. Der var straks bid igen. Sådan forsatte drømmen.
Da jeg kom til den femte fisk, var min første tanke endnu engang: ”Sikke en mærkelig fisk”, men jeg tænkte så: ”Nåh nej, den er ikke mærkelig, for sådan en har jeg jo fanget før”. Altså, jeg kunne efterhånden begynde at genkende fiskene.
Så vågnede jeg.
Menneskefisker
Jeg vidste, at denne drøm var fra Gud. Jeg vidste også, hvad drømmen betød: Gud ville sende mig til udlændinge, både i udlandet, men også i Danmark. (Fisk er i Bibelen tit et symbol for mennesker, da vi skal være menneskefiskere. De forskellige farver og former var derfor mennesker fra forskellige lande).
Den efterfølgende formiddag, mens jeg gik og bad, fik jeg en e-mail ind på min telefon. Den var fra en pakistaner, der bor i København. Han ville gerne, at jeg bad for ham. På grund af drømmen vidste jeg straks, at dette var noget, Gud ville, jeg skulle gøre. Så jeg sagde, at jeg ville komme.
14 dage efter tog jeg med nogle venner over til ham, uden at vide særligt meget om ham, eller om hvad der skulle ske. Men Gud gav mig et ord på vejen, fra Romerbrevet kapitel 1, vers 11-12: ”Jeg længes efter at se jer, for at jeg kan give jer af Åndens gaver, så at I kan blive styrket, eller rettere: så at vi sammen kan opmuntres ved vor fælles tro, jeres og min.”
Ifølge ordet skulle jeg give dem Åndens gaver.
Drøm bliver virkelighed
Da vi nåede frem til pakistaneren i København, var hans mor og bror der også. Jeg spurgte, om de var kristne. Det var de. Jeg spurgte så, om de havde oplevet Helligåndens dåb. ”Nej”, svarede de, ”men det er jo derfor, du er her”. Wow, netop, det var jo derfor, Gud havde sendt mig.
Vi gik da ind i en anden lejlighed, hvor de havde samlet 20 pakistanere. Syv af dem var muslimer, resten var kristne, der var sultne efter at blive fyldt med Helligånden og at få åndens gaver.
Da jeg stod der blandt alle disse fantastiske mennesker, vendte tanken tilbage: ”Sikke nogle mærkelige fisk. Det er jo vildt. For to uger siden gav Gud mig en drøm, og nu står jeg her - en jyde på Nørrebro i København, hos nogle pakistanere, jeg ikke kender”.
Efter jeg havde talt, bad vi for folk - og Gud var virkelig til stede. Mange blev helbredt, og flere blev fyldt med Helligånden og begyndte at tale i tunger.
Som Peter og Cornelius
Hele denne stærke oplevelse får mig til at tænke på apostlen Peters oplevelse i Apostlenes Gerninger kapitel 10. Her læser vi om, hvordan Peter fik en drøm, der ledte ham til Cornelius. Og hvordan Cornelius og hans hus blev døbt med Helligånden og bagefter i vand. Det var jo næsten det samme, jeg oplevede. (Flere af pakistanerne blev også senere døbt i vand).
Her er, hvad jeg blev mindet om og ønsker at dele:
Jesus er den samme i dag, og derfor er kristendommen også den samme i dag.
Vi har næsten alle hørt det sagt før, men selvom vi har hørt det, tror vi alligevel ikke helt på det. Det er vigtigt, at vi igen begynder at tro på det. Alt, hvad vi læser i Bibelen, kan vi også opleve i dag, fordi Jesus er den samme.
Så lad os ikke ændre Gud til at være en anden, end han virkelig er. I stedet må vi søge ham. Gør vi det, vil vi se, at han er den samme i år 2010 som dengang. At han er den samme i Danmark som i Kina eller andre steder, hvor der i dag sker store ting.