Jeg var i helvede
Af Torben Søndergaard. Juni 2010
Jeg (Torben Søndergaard) har inden for det sidste år oplevet at få flere drømme fra Gud. Drømme der har talt meget stærk til mig. Drømme som senere er blevet bekræftet værende fra Gud, da der efterfølgende er sket ting, som drømmene fortalte om. Inde på min hjemmeside www.mission.dk kan du under ”nyhedsvideoer” høre om én af de drømme, jeg fik, hvor jeg stod og fiskede.
Vi som familie har lige været på en 3 ugers missionstur til bl.a. Polen, Rumænien og Moldova. Da vi overnattede i det sydlige Polen, dagen før vi skulle køre igennem Slovakiet og Ungarn til Rumænien, fik jeg en meget stærk drøm, som har påvirket mig meget. Jeg har nogle gange ønsket at få et syn af helvede, da jeg gerne ville have en større alvor omkring det og en større nød for mennesker.
I denne drøm var jeg så dernede. Drømmen var utrolig virkelig, og da det stod på, troede jeg, at det var en ”ud af kroppen” oplevelse, jeg fik. Men drømmen havde en meget underlig afslutning, idet jeg troede, jeg vågnede af drømmen og begyndte at bede og græde, men fandt ud af at dette stadig var en del af drømmen, da jeg først vågnede rigtigt senere. Denne afslutning gjorde, at jeg var meget forvirret bagefter. Dette gjorde, at jeg de første dage ikke rigtigt vidste hoved og hale i det, og hvad der var drøm, og hvad der var ægte. Derfor lod jeg drømmen være lidt og talte ikke om det på vores tur.
Da jeg kom hjem fra turen og for første gang ville fortælle om drømmen til menigheden, blev det pludselig igen virkeligt for mig. Jeg oplevede også, at Gud sagde, at han ville virke lidt efter lidt i mig igennem denne drøm, da jeg ikke kunne bære det hele på én gang. Jeg tror også, at det var derfor, drømmen fik denne underlige afslutning. Da jeg læste drømmen op for menigheden, begyndte jeg at græde og kunne se det for mig igen, og det rørte mig meget og også dem, der var der. Jeg vil derfor nu dele drømmen med dig, der læser dette.
Jeg havde tænkt på at lave en video, hvor jeg fortalte om det, men jeg føler, det kræver meget af mig at fortælle det, da det gør det virkeligt igen, når jeg taler om det. Det er faktisk svært, som det er lige nu. Så jeg vil i stedet skrive det ned.
Her er min drøm, som jeg fik i Polen natten til den 14. april 2010:
Pludselig stod jeg oppe og blev ført tilbage til tiden, før jeg blev født. Jeg så mine brødre leje ude i haven, og jeg så også min far. Jeg svævede så ind i deres stue, hvor jeg så det hele. De boede i et andet hus, før jeg blev født, så jeg har aldrig selv været der i virkeligheden. Der var én med mig, men jeg kunne ikke sige, om det var Jesus eller en engel, men senere oplevede jeg, at det var Jesus. Vedkommende, som var med mig, sagde til mig, at dét, jeg oplevede med mine forældres hus, var for, at jeg kan vide, at drømmen er virkelig. Jeg så nemlig en masse detaljer, og det var meget virkeligt.
Derefter blev jeg taget med op og så jorden højt oppe fra, og så kom jeg tættere på, og jeg så den fra ca. 200 meters højde. Jeg så vejene, og jeg så ondskaben. Jeg så ondskaben som ild rundt omkring på de forskellige veje og i de forskellige huse. Først troede jeg, at dette var helvede. Jeg sagde, at det da ikke var så slemt. Jeg så da nogle børn, der drillede hinanden og tænkte igen, at det ikke var så slemt. Da blev jeg pludselig taget tæt på. Jeg kunne nu se de børn, der drillede hinanden, og jeg så pludselig, at det var min datter, som de drillede. Da jeg så, at det var hende, gjorde det meget ondt i mig, og jeg blev meget vred og ked af det. Han, der var med mig, sagde, at jeg nu kunne forstå lidt af, hvordan han havde det. Han elsker jo alle mennesker meget mere, end jeg elsker hende.
Så sagde han, at jeg nu skulle se helvede, og jeg blev pludselig suget ned igennem jorden, mens jeg tænkte ved mig selv: ”Årr ja, nu får jeg lov at se det.” Hvorefter jeg tænkte: ”Åhh, nej, du må ikke forlade mig.” Det gik pludselig op for mig, hvad der skete, og jeg blev meget bange og råbte: Åhh Jesus, du må blive hos mig. Jesus, du må ikke forlade mig.” Jeg var både begejstret, fordi jeg måtte se det, men også utrolig bange. Jeg råbte igen: ”Jesus, du MÅ ikke forlade mig.” Alt imens vi svævede ned igennem jorden.
Så var jeg pludselig i helvede, men jeg kunne ikke mærke eller lugte noget. Jeg så kun tingene uden nogen følelser. Jeg befandt mig i en lang smal "å" af ild. Det lignede rygende lava. Åen var omkring 1 meter bred. På begge sider var der en kant, omkring 40-50 cm høj, men det var sådan, at man ikke kunne holde fast i den og bruge den til at komme op af åen af ild. Mens jeg var i denne å, stak der pludselig et hoved op foran mig. Jeg vidste, at det var Adam fra Bibelen. Han kæmpede med fødderne for at holde sig oppe, imens han prøvede at gribe fast i siderne med hænderne. Han kæmpede virkelig for at holde hovedet oppe, så han kunne få lidt luft. Det kunne han kun nogle få sekunder, før han igen gik under. Efter kort tid stak han igen hovedet op endnu mere træt og udmattet, mens han gispede efter at få bare lidt luft, indtil han igen sank ned. Sådan var det, og sådan oplevede jeg det også. Jeg kunne dog ikke mærke smerte eller lugte noget.
Åen af ild var meget tyk, men man kunne ikke svømme i det og holde sig oppe mere end nogle få sekunder, før man igen sank ned endnu mere udmattet. Jeg kunne se smerten i Adams øjne og hele hans ansigtsudtryk, hvilket er det, der står mest tydeligt for mig.
Så blev jeg pludselig taget op igen og vågnede meget berørt af det. Jeg satte mig op i sengen og begyndte at græde og bede, men pludselig vågnede jeg rigtigt og oplevede, at dette også var en del af drømmen.
Når jeg nu sidder bagefter og tænker over drømmen, er der mange tanker, der går igennem mit hoved. Du må selv lade drømmen tale til dig. Men jeg vil dog sige én ting, og det er:
VEND OM OG FIND FRELSEN I JESUS. HELVEDE ER VIRKELIGT, OG KUN JESUS KAN FRELSE OS.
Efterskrift:
Flere har undret sig over, at det var Adam, jeg så i helvede. De troede nemlig, at han var i himmelen. Jeg ved ikke, hvorfor det var ham, jeg så. Men jeg har siden tænkt, at Adam i Bibelen jo repræsenterer en slægt, nemlig den kødelige slægt, som er adskilt fra Gud. Læser man i Romerbrevet kapitel 5 vil man se, at der nu faktisk kun er 2 slægter. Den ene er Adams slægt og repræsenterer dem, der endnu ikke er født på ny. Det andet er dem, der er født på ny og nu tilhører Jesus Kristus. De er nu af hans slægt. Så måske er der et symbol i det, jeg så. Måske så jeg Adam i helvede, fordi han symboliserer alle de mennesker, der endnu ikke er født på ny. Eller måske var det bare Adam. Det ved jeg ikke, og Bibelen siger heller ikke, at Adam ikke gik fortabt.
Det vigtigste er, at DU vender om og bliver født på ny, da der KUN er frelse i Jesus Kristus.