Dåben i vand
Dåben i vand er indgangen til det nye liv. Det fremgår klart i Guds ord, at dåben er nødvendig for at leve som en kristen. Alligevel har vi forkastet dette eller gjort det til noget, som er mindre vigtigt.
Dåben i vand er indgangen til det nye liv. Det fremgår klart i Guds ord, at dåben er nødvendig for at leve som en kristen. Alligevel har vi forkastet dette eller gjort det til noget, som er mindre vigtigt.
Vi anbefaler Pionerskolen hvor du finder meget mere undervisning om dette med dåben. Se bl.a. denne lektion
Notater
Dåben er en del af den befaling vi har fået af Jesus
Mattæus 28 – Markus 16
Bibelen taler om flere forskellige dåb
De to dåb som Bibelen siger er vigtig for vores kristen liv i dag, er:
Dåben i vand er vigtig og er indgangen til det nye liv.
Dåben hang sammen med frelsen
Hvorfor er dåben vigtig?
Ordet "dåb"
Dåben er en del af den befaling vi har fået af Jesus
Mattæus 28 – Markus 16
Bibelen taler om flere forskellige dåb
- Johannes dåb (Dåb i vand til omvendelse) – ApG. 19:4
- Dåben til Jesus indstiftes i Matt 28 – Begravelse af det gamle - opstandelse til et nyt liv i Jesus Kristus
- Dåben med Helligånden – Matt 3:11 – ApG 1:8
De to dåb som Bibelen siger er vigtig for vores kristen liv i dag, er:
- Dåben i vand til at tilhøre Jesus - Begravelsen af det gamle – Kol 2:12
- Dåben i Helligånden – Kraft til tjeneste – ApG 1:8 – Luk 24:49
Dåben i vand er vigtig og er indgangen til det nye liv.
- ApG 2:37 – Pinse
- ApG 2:41 – De som tog imod blev døbt
- ApG 8:12 – De som troede Filips budskab blev døbt
- ApG 9:19 – Paulus blev døbt før han fik noget at spise
- ApG 10:48 – Peter befalede at de skulle lade sig døbe med det samme
- ApG 16:33 – Fangevogteren blev døbt samme nat
- ApG 18:8 – De hørte, troede og blev døbt (Korinth)
- ApG 19:5 – De hørte og blev døbt, selv om de var døbt med Johannes dåb
Dåben hang sammen med frelsen
- ApG 8:36-37 – Filip og hofmanden
- Kriteriet for at blive døbt: Tro af hele sit hjerte
Hvorfor er dåben vigtig?
- Fordi den er en begravelse af det gamle liv.
- Kol. 2:12 + Rom. 6:4
- Fordi vi i dåben iklæder os kristus og får vasket vores gamle syndige liv væk
- Gal. 3:26-27 + Rom. 6:2-4 + ApG 22:16
Ordet "dåb"
- Ordet dåb kommer af det græske ordet baptizō som betyder "dyppe under" og blev brugt når man farvede tøj. Tøjet skulle farves helt igennem, før det var døbt.
- Dåben i vand er derfor fuld neddykkelse til man er helt "under" og våd over det hele.
- Det bibelske mønster er, at høre budskabet, tage imod budskabet ved at man lader sig døbe på sin egen tro.
- Dåb af børn blev først introduceret ca. 200 år e.Kr. og var først almindelig 500 e.Kr.
- Man kan derfor godt døbe børn (ikke babyer), så længe det er på ens egen tro.
Døbt til at tilhøre Kristus
Her kan du læse et kapitel fra min nye bog ”Kristen, discipel eller slave?”, hvor jeg kommer ind på, hvorfor man bliver døbt til at ”tilhøre” Kristus, hvilket også giver et lidt andet billede af, hvad der sker i dåben. Du finder også her skriftsteder og notater fra vores undervisning om dåben.
Døbt til at tilhøre Kristus
At være en kristen er altså at være en discipel. Det er at være en slave af Kristus.
En meget vigtig del af det at blive en discipel er dåben i vand. Den skal vi se lidt på.Dåben er det første, Jesus nævner i missionsbefalingen. Noget vi også har misforstået betydningen af i dagens Danmark. Dåben er en overgang fra en tilstand til en anden.
Man bliver i dåben begravet med Kristus, og man opstår til et nyt liv - et liv, hvor man nu tilhører Kristus. Dåben er virkelig utrolig vigtig. Den er så vigtig, at man ikke et eneste sted i Det Nye Testamente finder nogle, der kommer til tro, uden at de bliver døbt med det samme.
Her tegner sig et tydeligt mønster. Mønsteret var det samme, om det så var midt om natten, som det var for fangevogteren og hans familie i Apostlenes Gerninger kapitel 16, eller om det drejede sig om 3000, der kom til tro på én gang, som det var tilfældet efter Peters tale på Pinsedag. Også den etiopiske hofmand, der hørte evangeliet gennem Filip, blev døbt med det samme.
Da Filip forkyndte evangeliet for embedsmanden i Apostlenes Gerninger kapitel 8, kan vi ikke læse, hvad Filip forkyndte for ham. Men vi kan læse, at han på en eller anden måde forkyndte dåben, som indgangen til frelsen i Kristus. Det fremgår tydeligt af hofmandens respons på Filips forkyndelse: »Se, dér er vand, hvad hindrer mig i at blive døbt?« ApG. 8,36 – 37. Dåben er altså en utrolig vigtig del af det at blive en discipel.
Nogle vil måske indvende: ”Hvad så med den ene røver på korset? Han blev da ikke døbt men alligevel frelst?” Svaret er: Nej, han blev ikke døbt, men du skal huske, at den nye pagt (Det Nye Testamente) først blev indstiftet på korset. Røveren kunne endnu ikke blive døbt i Jesu navn, da dåben er et billede på Jesu død og opstandelse. Og Jesus hang stadig ved siden af ham, i live, så dåben var endnu ikke indstiftet på det tidspunkt. Men efter korset ser vi, at alle, der kom til tro, blev døbt lige med det samme. Så dåben er i Det Nye Testamente en indgang til livet i Kristus.
I dag døber man folk ”i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn”, hvilket faktisk skyldes en dårlig oversættelse i den danske Bibel. En mere korrekt oversættelse, når man taler om dåben i missionsbefalingen, er faktisk ”ind i” i stedet for ”i”, som det står i oversættelsen fra 1992. Den nye Bibel på hverdagsdansk har også en rigtig god oversættelse. Der er det oversat med ”til at tilhøre”, hvilket er meget mere sigende for, hvad der faktisk sker i dåben.
Man bliver altså ikke døbt ”i” Faderens, Sønnens, og Helligåndens navn - man bliver døbt ”ind i” Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Eller man bliver døbt ”til at tilhøre” Faderen, Sønnen og Helligånden. I dåben giver man afkald på sig selv og tilhører derefter en anden. I dette tilfælde den treenige Gud, da det er til ham, vi bliver døbt. I Bibelen på hverdagsdansk forklares formuleringen ”til at tilhøre” i en kommentar knyttet til missionsbefalingens omtale af dåben: ”Ordret står der: ”ind i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn”.
I hebræisk tankegang står navnet for selve personen og alt, hvad der kendetegner denne person. Dåb pegede hen på overgangen fra en tilstand til en anden, og det at blive døbt til eller ind i en persons navn betød, at man identificerede sig med og accepterede at være undergivet den persons magt og herredømme”. Den kommentar kunne måske være god at læse i forbindelsen med dåb i dag. Dåben er noget, vi let misforstår, da vi i vores kultur ikke har samme forhold til dåben, som jøderne havde. Hvis danskerne forstod, hvad dåben i virkeligheden betyder, ville mange nok overveje det en ekstra gang, inden de lod sig døbe. For da ville man vide, at dåben betyder, at man giver afkald på sin egen vilje og vælger at tilhøre en anden, nemlig Kristus.
Men vi kan altså se ud fra Guds ord og mønsteret i Apostlenes Gerninger, at dåben er nødvendig for at blive en discipel af Kristus.
Her kan du læse et kapitel fra min nye bog ”Kristen, discipel eller slave?”, hvor jeg kommer ind på, hvorfor man bliver døbt til at ”tilhøre” Kristus, hvilket også giver et lidt andet billede af, hvad der sker i dåben. Du finder også her skriftsteder og notater fra vores undervisning om dåben.
Døbt til at tilhøre Kristus
At være en kristen er altså at være en discipel. Det er at være en slave af Kristus.
En meget vigtig del af det at blive en discipel er dåben i vand. Den skal vi se lidt på.Dåben er det første, Jesus nævner i missionsbefalingen. Noget vi også har misforstået betydningen af i dagens Danmark. Dåben er en overgang fra en tilstand til en anden.
Man bliver i dåben begravet med Kristus, og man opstår til et nyt liv - et liv, hvor man nu tilhører Kristus. Dåben er virkelig utrolig vigtig. Den er så vigtig, at man ikke et eneste sted i Det Nye Testamente finder nogle, der kommer til tro, uden at de bliver døbt med det samme.
Her tegner sig et tydeligt mønster. Mønsteret var det samme, om det så var midt om natten, som det var for fangevogteren og hans familie i Apostlenes Gerninger kapitel 16, eller om det drejede sig om 3000, der kom til tro på én gang, som det var tilfældet efter Peters tale på Pinsedag. Også den etiopiske hofmand, der hørte evangeliet gennem Filip, blev døbt med det samme.
Da Filip forkyndte evangeliet for embedsmanden i Apostlenes Gerninger kapitel 8, kan vi ikke læse, hvad Filip forkyndte for ham. Men vi kan læse, at han på en eller anden måde forkyndte dåben, som indgangen til frelsen i Kristus. Det fremgår tydeligt af hofmandens respons på Filips forkyndelse: »Se, dér er vand, hvad hindrer mig i at blive døbt?« ApG. 8,36 – 37. Dåben er altså en utrolig vigtig del af det at blive en discipel.
Nogle vil måske indvende: ”Hvad så med den ene røver på korset? Han blev da ikke døbt men alligevel frelst?” Svaret er: Nej, han blev ikke døbt, men du skal huske, at den nye pagt (Det Nye Testamente) først blev indstiftet på korset. Røveren kunne endnu ikke blive døbt i Jesu navn, da dåben er et billede på Jesu død og opstandelse. Og Jesus hang stadig ved siden af ham, i live, så dåben var endnu ikke indstiftet på det tidspunkt. Men efter korset ser vi, at alle, der kom til tro, blev døbt lige med det samme. Så dåben er i Det Nye Testamente en indgang til livet i Kristus.
I dag døber man folk ”i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn”, hvilket faktisk skyldes en dårlig oversættelse i den danske Bibel. En mere korrekt oversættelse, når man taler om dåben i missionsbefalingen, er faktisk ”ind i” i stedet for ”i”, som det står i oversættelsen fra 1992. Den nye Bibel på hverdagsdansk har også en rigtig god oversættelse. Der er det oversat med ”til at tilhøre”, hvilket er meget mere sigende for, hvad der faktisk sker i dåben.
Man bliver altså ikke døbt ”i” Faderens, Sønnens, og Helligåndens navn - man bliver døbt ”ind i” Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Eller man bliver døbt ”til at tilhøre” Faderen, Sønnen og Helligånden. I dåben giver man afkald på sig selv og tilhører derefter en anden. I dette tilfælde den treenige Gud, da det er til ham, vi bliver døbt. I Bibelen på hverdagsdansk forklares formuleringen ”til at tilhøre” i en kommentar knyttet til missionsbefalingens omtale af dåben: ”Ordret står der: ”ind i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn”.
I hebræisk tankegang står navnet for selve personen og alt, hvad der kendetegner denne person. Dåb pegede hen på overgangen fra en tilstand til en anden, og det at blive døbt til eller ind i en persons navn betød, at man identificerede sig med og accepterede at være undergivet den persons magt og herredømme”. Den kommentar kunne måske være god at læse i forbindelsen med dåb i dag. Dåben er noget, vi let misforstår, da vi i vores kultur ikke har samme forhold til dåben, som jøderne havde. Hvis danskerne forstod, hvad dåben i virkeligheden betyder, ville mange nok overveje det en ekstra gang, inden de lod sig døbe. For da ville man vide, at dåben betyder, at man giver afkald på sin egen vilje og vælger at tilhøre en anden, nemlig Kristus.
Men vi kan altså se ud fra Guds ord og mønsteret i Apostlenes Gerninger, at dåben er nødvendig for at blive en discipel af Kristus.
