Bibelsk Faste
Af: H.K Neerskov
Indledning: Biblen taler meget om faste. Både i det Gamle og nye Testamente.
Faste er frivillig afholdenhed fra mad og drikke (hvile , søvn og omgang med
mennesker). En kortere faste kan være total afståelse fra spise og drikke (f.eks. pga.
sorg). Faste kan også være afholdelse fra fede og lækre spiser. Den målrettede, åndelige
faste i længere tid er normalt total afholdenhed fra al mad og drikke undtagen vand (kogt
eller destilleret).
I det Gamle Testamente var det kun en dag, som var påbudt for alle som fastedag,
nemlig Den Store Forsoningsdag (3 Mos. 16:29-31 + 3 Mos. 23:26-32) Under og efter
det babylonske fangenskab overholdt jøderne endnu fire fastedage (Zak. 8:19) 10. mdr. :
Jerusalems belejring. (Jer. 52:4) 4 mdr. : Jerusalem erobring. (Jer. 52:6-7) 5. mdr. :
Templets ødelæggelse. (Jer. 52:12f) 7. mdr. : Mordet på Gedalja (jer. 41:1ff)
På Jesu tid var fasten en vigtig del af fromhedslivet, som Jesus stærkt revsede, fordi
fastens formål var blevet ombyttet med selvforherligelse (Matt. 6:16-18). Allerede
Esajas advarede stærkt imod den hykleriske faste (Es. 58:1-12) Fasten er ikke et mål i
sig selv, men den kan give store åndelige resultater.
Jesus fordømte ikke fasten, men hykleri og bedrag i forbindelse med religiøs faste.
Tværtimod giver Jesus udtryk for at faste hører med til et åndeligt liv: "Når i faster"
(Matt. 6:16) Ikke: "Hvis i faster!" "Når du giver almisse", "Når du beder" og "Når du
faster" (Matt. 6:2f)
Jesus fastede selv i 40 dage. Det gjorde også de to store forbilleder i GT, Moses og
Elias. Ja Moses fastede 2 x 40 dage. Daniel fastede ofte bla. en gang i 21 dage (Dan.
10:2). Vi læser også om at Samuel og Dronning Esther fastede (Purimfesten blev senere
en offentlig fastedag) I Dommerbogen 20:26 fastede hele folket, og David, Ezra og
Nehemisas samt mange profeter fastede.
Især er det interessant at læse om Ezra, som virkelig satte sin lid til fasten. (Ezra 8:21
+ 8:23) Ezra bliver tilbudt eskorte hjem til Israel af Kong Artaxerxes, men han betakker
sig og sætter sin fulde lid til hans Gud. Han udråber en faste for hans rejsedeltagere og
Gud bønhører ham. Dette burde være en typisk handlemåde for kristne. At faste før man
handler, så man er sikker i sin sag.
I det nye Testamente fastede Apostlene også (Apg. 10:10 + 2 kor. 11:27 + Matt. 9:14-15) Profetinden Anna (Luk. 2:36-37) Farisæerne fastede to gange om ugen (Luk. 18:12 mandag og torsdag, den dag Moses skulle gå op og komme ned af bjerget). Johs. Døber
og hans diciple fastede (Matt. 9:14f). Jesus opfordrede til faste (Matt. 17:21 + Mark.
9:29). "Din fader, som ser i løndom, skal lønne dig" (Matt. 6:18)
Forskellige former for faste. Kollektiv faste findes både i GT og NT. GT er allerede
nævnt. I NT ved gudstjeneste (Apg. 13:2). Ved afsked med missionærer (Apg. 13:3) og
ældsteindsættelse (Apg. 14:23)
Total faste: Paulus (Apg. 9:9) "Han hverken spiste eller drak". Kan kun ske for kortere
perioder. Moses er dog her en undtagelse. I hans anden periode af 40 dages faste "uden
at spise eller drikke" (2 Mos.34:28)
Kort faste: "Kongen fastede hele natten" – den stakkels mand (Dan. 6:19) Jesus
tilbragte natten i bøn før han udvalgte sine disciple (Luk. 6:12).
Personlig faste: Pga.: Personlig sorg, sorg over synd, bedre at kunne bede, sejr over
fristelse, sygdom, store afgørelser, katastrofer. Faste for at opnå vægttab, kan ikke
betegnes som bibelsk, åndelig faste, men den virkelige faste vil medføre vægttab.
Fastens formål: Vore dages kristne praktiserer næsten ikke faste, til trods for, at den har
stor plads i Bibelen og det åndelige liv. Faste er askese, og det hører ikke med til
moderne kristendom.
Faste for Guds skyld: " Når i har fastet….. er det da mig, i fastede for"? (Zak. 7:5) Et
sind, der er vendt mod Gud i ydmyghed! Vi er så vante til at drives af egoistiske
principper. "Hvad kan jeg opnå, hvad får jeg for det?". Den åndelige spørger: "Hvad kan
jeg give Gud?" Selvet kan ikke være drivkraften, selv om der opnås store ting ved faste.
Men lad os opnå dette for Guds skyld: Det er rigtigt, at man ved fasten opnår
helbredelse, udfrielse, bønnesvar, nådegaver og overnaturlige ting, men dette skal ikke
være drivkraften, for så er vi ikke bedre end farisæerne. Motivet i hjertet er afgørende for
vort åndelige liv. (Matt. 16:16-18 + Es. 58:3 + Luk. 18:11-12)
Ånd eller Kød, lov eller nåde (frihed) (Gal. 5:16-18) Vi må indrømme, at kødet har alt
for stor plads i vore liv. De fleste kristne bruger al deres energi på kamp mod kødet, ofte
uden at vinde sejr. Når Joel råber "Helliger faste" (1:14 + 2:15) mente han: Gå afsides
med Gud! Indvi dig! Drevet af Ånden!
Det fysiske skal underordnes det åndelige: Vejen til mandens hjerte går gennem
maven. Satan mente det samme, da han fristede. "Træet var godt at spise af" (1 Mos. 3:6)
Råbet fra menneskets mave overdøvede Guds røst. Jesus blev fristet efter 40 dages faste,
da han var sulten: "Gør disse stene til brød" – men han sejrede. Noa drak vin. Isak
elskede god mad, Esau solgte sit åndelige liv for en ret linser. Vi kunne forsætte rækken gennem Bibelen. "Demas forlod mig på grund af kærlighed til den nuværende verden (2.
Tim. 4:10)
Uden faste: Er vore naturlige behov: Sult, Kønsdrift, Fornøjelser, Åndelige behov.
Det åndelige behov får normal mindre plads og tid end de kødelige behov.
Når vi faster: Er vore naturlige behov: Sult, Kønsdrift, Fornøjelser, Åndelige behov.
Under fasten bliver de kødelige behov nedtonet og de åndelige behov tager til i styrke.
Gud har givet os et legeme med fysiske behov, men han har også givet os sin ånd. De to
ligger i strid med hinanden. Vi må skelne mellem at tilfredsstille legemets normale
behov, og den indre lyst og kødelige trang. (1. Kor. 6:12-13a + 2. Pet. 2:19 + Sl. 78:29-
31 + 1 Kor.9:27)
Faste er en guddommelig måde at justere stolthed på og føre os ind i ydmyghed. (5.
Mos. 8:2-3 + 12-14) Sodomas brøde var brød i overflod (Ez.16:49). Faste til ydmygelse
(Ezra 8:21)
Faste ved sorg over synd og for bønhørelse (1. Sam. 7:6 + Matt. 5:4 + Neh. 1:4 + Ezra
8:2-3 + Ezra 8:23) Mennesket lever ikke af brød alene (Matt. 4:4 + 5. Mos. 8:3) Læs
Herrens Ord på en fastedag (Jer. 36:6 + Amos 8:11 + Joel 2:12 + Matt. 11:12 + Es. 58:9)
Faste kan vende Guds vrede: Jonas 3:5 + 10. De fastede og Gud lod ikke ulykke
komme over dem. Synd straffes med dom, omvendelse og anger med nåde (Jer. 18:7-8)
David syndede, omvendte sig, bad og fastede (2 Sam. 12:16-23) Selv Akab oplevede
nåde. (1. Kong. 21:27-29)
Faste giver autoritet i den åndelige verden: Des mere vi nærmer os endens tid, des
større magt får Satan på jorden over mennesker, og des mere er der brug for åndelig
autoritet. Men de fleste kristne har ikke åndeligt overskud til andre, fordi de ikke faster.
Selv blandt kristne er der mennesker, som er bundet. Bundet af nikotin, alkohol,
narkotika, sygdomsmagter, okkulte kræfter, sexuelt begær, spillelidenskab osv. "Den
slags farer ikke ud, uden ved bøn og faste". Jesu program: (Luk. 4:18 + Es. 58:6) Løse
fanger og sætte fortrykte fri.
Jesus har givet os autoritet som kristne til at prædike evangeliet med kraft (Luk. 9:1-2 +
Mark. 16:17 + Matt. 10:1 + 8)
Faste bringer åbenbaringer: (Dan. 9:3 + 21-22) Får vi syner og åbenbaringer og
drømme? (Apg. 2:17) Skriften opfordrer os ikke til at søge drømme eller syner, men det
er en naturlig del af et åndeligt liv. Østens religioner lægger vægt på askese, og her har
mennesker syner. (1.Tim. 4:1-5) Vi åbner os ikke for dæmoner, men for Gud.
Praktiske Råd ved faste: Faste pga. sorg eller medlidenhed med en anden, som kun er
af kort varighed kræver ingen forberedelse, og man kan afstå både fra mad og drikke i
nogle få dage. det er dog også naturligt, at drikke kogt vand.
Åndelig faste gennem længere tid bør planlægges. Guds ånd vil lede os til at faste. Hvis
man samtidig er nødt til at arbejde, kan fasten gennemføres ved ikke at spise fed og
velsmagende mad. F.eks. kan man holde sig til groft brød uden pålæg og vand. en sådan
faste kræver også en vis sund sammensætning af kosten, for helbredets skyld.
Den bibelske åndelige faste, som er total afholdenhed fra mad og drikke, undtagen vand
(som bør være kogt eller destilleret, det sidste smager ikke så godt), en sådan faste
kræver gerne et par dages forberedelse.
Drik ikke kaffe eller te de sidste dage før fasten. Undlad også kød og stegt mad. De
sidste par dage før fasten kan man spise grøntsager, frugt nødder og frugtsaft.
De første tre dage uden mad kender man et sultproblem, og man kan have hovedpine. 5
millioner tarmtotter med hver 3000 celler venter på at bearbejde den sædvanlige føde,
som ikke kommer. Giftstoffet fra tidligere føde mærkes i legemet. Det giver en del
ubehag. Vil man gerne hurtigere gennem dette kan man drikke et glas vand (ikke for
varmt) med salt nogle gange om dagen. Det skyller tarmen ren og tømmer.
Man skal ikke forvente, at fasten er behagelig. Den falder i tre tempi. De første tre dage
med sultfornemmelser og ubehag. Derefter kommer nogle dage (tre til syv) med stor
svaghed. Derefter kommer en periode på op til den 21. eller 40. dag, hvor man ikke føler
sult, sexualbehov eller trang til fornøjelser. Her er man skærpet for åndelige indtryk.
Denne tid benyttes til bøn og bibellæsning. Nogle har ikke stort søvnbehov, mens andre
trænger til hvile.
Det som sker, er at tarmtotternes funktion går i stå, og man tærer på kroppens overskud,
indtil denne grænse er nået. I den tid udskilles en masse giftstoffer, som ellers er bundet i
organismen. De fleste udskilles i anden periode. Den tredje periode er den letteste. Man
får mere styrke, tænker sjældent på mad og føler ikke svagheden længere. Denne periode
afsluttes med sultsmerter. Renselsesprocessen er afsluttet, og legemet begynder, at tære
på de levende celler. da er det tid til at bryde fasten (breakfast).
overgangen til at spise igen må også ske langsomt, hvis man har været gennem en
længere fasteperiode. Kroppen skal bringes tilbage til at modtage maden, men det kan
den ikke i fuldt omfang, når sulten melder sig. Begynd med frisk frugtsaft evt. fortyndet
med vand (120-170 gr.) med nogle timers mellemrum. Tarmtotterne skal have tid til at
komme i gang. Citrusfrugter er gode, hvis de er friskplukkede, eller må man benytte det
lands frugter, hvor man bor. Øg med yougurt og frisk salat uden dressing,
grøntsagssuppe uden fedt. Knækbrød, helkornsbrød og skrabet smør, men ikke kager og kiks. Først mad med megen stivelse i, siden proteiner i form af ost, æg og nødder. Vær
evt. under lægekontrol.
Af: H.K Neerskov
Indledning: Biblen taler meget om faste. Både i det Gamle og nye Testamente.
Faste er frivillig afholdenhed fra mad og drikke (hvile , søvn og omgang med
mennesker). En kortere faste kan være total afståelse fra spise og drikke (f.eks. pga.
sorg). Faste kan også være afholdelse fra fede og lækre spiser. Den målrettede, åndelige
faste i længere tid er normalt total afholdenhed fra al mad og drikke undtagen vand (kogt
eller destilleret).
I det Gamle Testamente var det kun en dag, som var påbudt for alle som fastedag,
nemlig Den Store Forsoningsdag (3 Mos. 16:29-31 + 3 Mos. 23:26-32) Under og efter
det babylonske fangenskab overholdt jøderne endnu fire fastedage (Zak. 8:19) 10. mdr. :
Jerusalems belejring. (Jer. 52:4) 4 mdr. : Jerusalem erobring. (Jer. 52:6-7) 5. mdr. :
Templets ødelæggelse. (Jer. 52:12f) 7. mdr. : Mordet på Gedalja (jer. 41:1ff)
På Jesu tid var fasten en vigtig del af fromhedslivet, som Jesus stærkt revsede, fordi
fastens formål var blevet ombyttet med selvforherligelse (Matt. 6:16-18). Allerede
Esajas advarede stærkt imod den hykleriske faste (Es. 58:1-12) Fasten er ikke et mål i
sig selv, men den kan give store åndelige resultater.
Jesus fordømte ikke fasten, men hykleri og bedrag i forbindelse med religiøs faste.
Tværtimod giver Jesus udtryk for at faste hører med til et åndeligt liv: "Når i faster"
(Matt. 6:16) Ikke: "Hvis i faster!" "Når du giver almisse", "Når du beder" og "Når du
faster" (Matt. 6:2f)
Jesus fastede selv i 40 dage. Det gjorde også de to store forbilleder i GT, Moses og
Elias. Ja Moses fastede 2 x 40 dage. Daniel fastede ofte bla. en gang i 21 dage (Dan.
10:2). Vi læser også om at Samuel og Dronning Esther fastede (Purimfesten blev senere
en offentlig fastedag) I Dommerbogen 20:26 fastede hele folket, og David, Ezra og
Nehemisas samt mange profeter fastede.
Især er det interessant at læse om Ezra, som virkelig satte sin lid til fasten. (Ezra 8:21
+ 8:23) Ezra bliver tilbudt eskorte hjem til Israel af Kong Artaxerxes, men han betakker
sig og sætter sin fulde lid til hans Gud. Han udråber en faste for hans rejsedeltagere og
Gud bønhører ham. Dette burde være en typisk handlemåde for kristne. At faste før man
handler, så man er sikker i sin sag.
I det nye Testamente fastede Apostlene også (Apg. 10:10 + 2 kor. 11:27 + Matt. 9:14-15) Profetinden Anna (Luk. 2:36-37) Farisæerne fastede to gange om ugen (Luk. 18:12 mandag og torsdag, den dag Moses skulle gå op og komme ned af bjerget). Johs. Døber
og hans diciple fastede (Matt. 9:14f). Jesus opfordrede til faste (Matt. 17:21 + Mark.
9:29). "Din fader, som ser i løndom, skal lønne dig" (Matt. 6:18)
Forskellige former for faste. Kollektiv faste findes både i GT og NT. GT er allerede
nævnt. I NT ved gudstjeneste (Apg. 13:2). Ved afsked med missionærer (Apg. 13:3) og
ældsteindsættelse (Apg. 14:23)
Total faste: Paulus (Apg. 9:9) "Han hverken spiste eller drak". Kan kun ske for kortere
perioder. Moses er dog her en undtagelse. I hans anden periode af 40 dages faste "uden
at spise eller drikke" (2 Mos.34:28)
Kort faste: "Kongen fastede hele natten" – den stakkels mand (Dan. 6:19) Jesus
tilbragte natten i bøn før han udvalgte sine disciple (Luk. 6:12).
Personlig faste: Pga.: Personlig sorg, sorg over synd, bedre at kunne bede, sejr over
fristelse, sygdom, store afgørelser, katastrofer. Faste for at opnå vægttab, kan ikke
betegnes som bibelsk, åndelig faste, men den virkelige faste vil medføre vægttab.
Fastens formål: Vore dages kristne praktiserer næsten ikke faste, til trods for, at den har
stor plads i Bibelen og det åndelige liv. Faste er askese, og det hører ikke med til
moderne kristendom.
Faste for Guds skyld: " Når i har fastet….. er det da mig, i fastede for"? (Zak. 7:5) Et
sind, der er vendt mod Gud i ydmyghed! Vi er så vante til at drives af egoistiske
principper. "Hvad kan jeg opnå, hvad får jeg for det?". Den åndelige spørger: "Hvad kan
jeg give Gud?" Selvet kan ikke være drivkraften, selv om der opnås store ting ved faste.
Men lad os opnå dette for Guds skyld: Det er rigtigt, at man ved fasten opnår
helbredelse, udfrielse, bønnesvar, nådegaver og overnaturlige ting, men dette skal ikke
være drivkraften, for så er vi ikke bedre end farisæerne. Motivet i hjertet er afgørende for
vort åndelige liv. (Matt. 16:16-18 + Es. 58:3 + Luk. 18:11-12)
Ånd eller Kød, lov eller nåde (frihed) (Gal. 5:16-18) Vi må indrømme, at kødet har alt
for stor plads i vore liv. De fleste kristne bruger al deres energi på kamp mod kødet, ofte
uden at vinde sejr. Når Joel råber "Helliger faste" (1:14 + 2:15) mente han: Gå afsides
med Gud! Indvi dig! Drevet af Ånden!
Det fysiske skal underordnes det åndelige: Vejen til mandens hjerte går gennem
maven. Satan mente det samme, da han fristede. "Træet var godt at spise af" (1 Mos. 3:6)
Råbet fra menneskets mave overdøvede Guds røst. Jesus blev fristet efter 40 dages faste,
da han var sulten: "Gør disse stene til brød" – men han sejrede. Noa drak vin. Isak
elskede god mad, Esau solgte sit åndelige liv for en ret linser. Vi kunne forsætte rækken gennem Bibelen. "Demas forlod mig på grund af kærlighed til den nuværende verden (2.
Tim. 4:10)
Uden faste: Er vore naturlige behov: Sult, Kønsdrift, Fornøjelser, Åndelige behov.
Det åndelige behov får normal mindre plads og tid end de kødelige behov.
Når vi faster: Er vore naturlige behov: Sult, Kønsdrift, Fornøjelser, Åndelige behov.
Under fasten bliver de kødelige behov nedtonet og de åndelige behov tager til i styrke.
Gud har givet os et legeme med fysiske behov, men han har også givet os sin ånd. De to
ligger i strid med hinanden. Vi må skelne mellem at tilfredsstille legemets normale
behov, og den indre lyst og kødelige trang. (1. Kor. 6:12-13a + 2. Pet. 2:19 + Sl. 78:29-
31 + 1 Kor.9:27)
Faste er en guddommelig måde at justere stolthed på og føre os ind i ydmyghed. (5.
Mos. 8:2-3 + 12-14) Sodomas brøde var brød i overflod (Ez.16:49). Faste til ydmygelse
(Ezra 8:21)
Faste ved sorg over synd og for bønhørelse (1. Sam. 7:6 + Matt. 5:4 + Neh. 1:4 + Ezra
8:2-3 + Ezra 8:23) Mennesket lever ikke af brød alene (Matt. 4:4 + 5. Mos. 8:3) Læs
Herrens Ord på en fastedag (Jer. 36:6 + Amos 8:11 + Joel 2:12 + Matt. 11:12 + Es. 58:9)
Faste kan vende Guds vrede: Jonas 3:5 + 10. De fastede og Gud lod ikke ulykke
komme over dem. Synd straffes med dom, omvendelse og anger med nåde (Jer. 18:7-8)
David syndede, omvendte sig, bad og fastede (2 Sam. 12:16-23) Selv Akab oplevede
nåde. (1. Kong. 21:27-29)
Faste giver autoritet i den åndelige verden: Des mere vi nærmer os endens tid, des
større magt får Satan på jorden over mennesker, og des mere er der brug for åndelig
autoritet. Men de fleste kristne har ikke åndeligt overskud til andre, fordi de ikke faster.
Selv blandt kristne er der mennesker, som er bundet. Bundet af nikotin, alkohol,
narkotika, sygdomsmagter, okkulte kræfter, sexuelt begær, spillelidenskab osv. "Den
slags farer ikke ud, uden ved bøn og faste". Jesu program: (Luk. 4:18 + Es. 58:6) Løse
fanger og sætte fortrykte fri.
Jesus har givet os autoritet som kristne til at prædike evangeliet med kraft (Luk. 9:1-2 +
Mark. 16:17 + Matt. 10:1 + 8)
Faste bringer åbenbaringer: (Dan. 9:3 + 21-22) Får vi syner og åbenbaringer og
drømme? (Apg. 2:17) Skriften opfordrer os ikke til at søge drømme eller syner, men det
er en naturlig del af et åndeligt liv. Østens religioner lægger vægt på askese, og her har
mennesker syner. (1.Tim. 4:1-5) Vi åbner os ikke for dæmoner, men for Gud.
Praktiske Råd ved faste: Faste pga. sorg eller medlidenhed med en anden, som kun er
af kort varighed kræver ingen forberedelse, og man kan afstå både fra mad og drikke i
nogle få dage. det er dog også naturligt, at drikke kogt vand.
Åndelig faste gennem længere tid bør planlægges. Guds ånd vil lede os til at faste. Hvis
man samtidig er nødt til at arbejde, kan fasten gennemføres ved ikke at spise fed og
velsmagende mad. F.eks. kan man holde sig til groft brød uden pålæg og vand. en sådan
faste kræver også en vis sund sammensætning af kosten, for helbredets skyld.
Den bibelske åndelige faste, som er total afholdenhed fra mad og drikke, undtagen vand
(som bør være kogt eller destilleret, det sidste smager ikke så godt), en sådan faste
kræver gerne et par dages forberedelse.
Drik ikke kaffe eller te de sidste dage før fasten. Undlad også kød og stegt mad. De
sidste par dage før fasten kan man spise grøntsager, frugt nødder og frugtsaft.
De første tre dage uden mad kender man et sultproblem, og man kan have hovedpine. 5
millioner tarmtotter med hver 3000 celler venter på at bearbejde den sædvanlige føde,
som ikke kommer. Giftstoffet fra tidligere føde mærkes i legemet. Det giver en del
ubehag. Vil man gerne hurtigere gennem dette kan man drikke et glas vand (ikke for
varmt) med salt nogle gange om dagen. Det skyller tarmen ren og tømmer.
Man skal ikke forvente, at fasten er behagelig. Den falder i tre tempi. De første tre dage
med sultfornemmelser og ubehag. Derefter kommer nogle dage (tre til syv) med stor
svaghed. Derefter kommer en periode på op til den 21. eller 40. dag, hvor man ikke føler
sult, sexualbehov eller trang til fornøjelser. Her er man skærpet for åndelige indtryk.
Denne tid benyttes til bøn og bibellæsning. Nogle har ikke stort søvnbehov, mens andre
trænger til hvile.
Det som sker, er at tarmtotternes funktion går i stå, og man tærer på kroppens overskud,
indtil denne grænse er nået. I den tid udskilles en masse giftstoffer, som ellers er bundet i
organismen. De fleste udskilles i anden periode. Den tredje periode er den letteste. Man
får mere styrke, tænker sjældent på mad og føler ikke svagheden længere. Denne periode
afsluttes med sultsmerter. Renselsesprocessen er afsluttet, og legemet begynder, at tære
på de levende celler. da er det tid til at bryde fasten (breakfast).
overgangen til at spise igen må også ske langsomt, hvis man har været gennem en
længere fasteperiode. Kroppen skal bringes tilbage til at modtage maden, men det kan
den ikke i fuldt omfang, når sulten melder sig. Begynd med frisk frugtsaft evt. fortyndet
med vand (120-170 gr.) med nogle timers mellemrum. Tarmtotterne skal have tid til at
komme i gang. Citrusfrugter er gode, hvis de er friskplukkede, eller må man benytte det
lands frugter, hvor man bor. Øg med yougurt og frisk salat uden dressing,
grøntsagssuppe uden fedt. Knækbrød, helkornsbrød og skrabet smør, men ikke kager og kiks. Først mad med megen stivelse i, siden proteiner i form af ost, æg og nødder. Vær
evt. under lægekontrol.
